Medarbejder til vores udviklingsværksted

ARCTIKO A/S er en niche virksomhed i rivende udvikling. Vi udvikler og distribuerer specialprodukter inden for køl & frys til medico & lifescience sektoren samt kundetilpassede køle/fryseanlæg. Virksomheden er meget internationalt orienteret og vi eksporterer i dag til over 100 lande globalt. Eksport udgør +99% af selskabets omsætning.

True Cooling Specialists – er vores mantra og det motto vi lever efter. Ved ARCTIKO A/S er kunden altid i gode og trygge hænder, og vi ved alt og skal vide alt om køl og frys indenfor medico og life-science sektoren.


Stillingen:

Som ny medarbejder på vores udviklingsværksted vil du blive en del af vores team under R&D afdelingen. Du vil i samarbejdende med dygtige kollegaer deltage i udvikling af nye produkter og optimering af vores eksisterende produktprogram, du vil forestå modificeringer, fejlfinding og reparation.

Arctiko er ISO 9001 og ISO13485 certificeret - der stiller store krav til kontrol og kvalitet. Du skal sammen med det øvrige team sikre, at vores produkter lever op til standarder og både vores og vores kunders krav om kvalitet og stabilitet.

Dine primære opgaver bliver:

- Reparation af enheder for vores kunder
- Fejlfinding af kølesystemer og elkomponenter
- Dokumentation
- Modificeringer af vores produkter
- Udvikling samt optimering af produkter.

Din baggrund og uddannelse er mindre vigtig for os, en køleteknisk og/eller en el teknisk begrund vil dog være en fordel, men hovedsagen er, at du kan sige ja til nedenstående og har den rette indstilling til kvalitet, vi sørger selvfølgelig for, at du bliver grundig oplært.

 

Vi forventer:

- Du er omhyggelig og struktureret
- Du har interesse for teknik og hænderne skruet rigtig på.
- Du har kendskab til MS-office pakken
- Du kan begå dig på engelsk og dansk i skrift og tale
- Du har gode samarbejdsevner og lysten til at gøre en forskel


Vi tilbyder:
En uformel organisation, hvor kommandovejene er korte og med et rigtig godt socialt miljø, både i arbejdstiden og udenfor. Du bliver en del af en dynamisk international virksomhed, hvor vi forventer en markant vækst de kommende år. Løn efter kvalifikationer og du bliver dækket af vores pensions- og sundhedsordning.

Send venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vil vurdere indkommende ansøgninger. Ansøgningsfrist 28. januar 2018.
Ansøgning + CV bedes sendt til job@arctiko.com, mærket ”værksted” i emnelinjen eller til:


Arctiko A/S
Lammefjordsvej 5
6715 Esbjerg Ø
Att.: Anette Kongerslev

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til os på ovenstående mail.

Læs mere på www.arctiko.com

YEARS OF
CONSTANT
GROWTH

+

PASSIONATE
EMPLOYEES
WORLDWIDE

COUNTRIES IN
EXPORT
SCHEDULE

UPCOMING 
PRODUCTS
IN 2018

Copyright © Arctiko 2019 | All rights reserved.