Job & career

 

ARCTIKO A/S søger erfaren og engageret projektleder til vores udviklingsafdeling. Udvikling af vores fremtidige produktsortiment har for os et stort strategisk fokus – tiltrædelse hurtigst muligt.




ARCTIKO A/S er en niche-virksomhed i rivende udvikling. Vi udvikler, producerer og distribuerer Premium produkter inden for køl & frys til Medico & life-science sektoren. Virksomheden er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 13485.

ARCTIKOs orientering er global, og via et veludbygget distributørnetværk er vi til stede i mere end 100 lande. Eksportandelen udgør ca. 99% af selskabets samlede forretning.

Virksomheden gennemgik ultimo 2021 et ejerskifte, og ejes nu af en kapitalstærk amerikansk funderet investeringsfond. Det nye stærke ejerskab er i dag afsæt for en fremtidig vækst-strategi, hvor ARCTIKO målrettet sigter mod at udbrede såvel vores varemærke som vor distribution markant de kommende år.

 

True Cooling Specialists – er vores mantra og det motto vi lever efter. Ved ARCTIKO er kunden altid i gode og trygge hænder - vi ved alt og skal vide alt om køl og frys indenfor Medico og life-science sektoren. 

 

JOBBET
Vi søger en erfaren og engageret projektleder til vores udviklingsafdeling. Udvikling af vores fremtidige produktsortiment har for os et stort strategisk fokus. Potentialet er enormt, og vi har masser af ideer, men også rygende travlt med mange projekter, små som store. Nøglen til din succes er, at du er i stand til at indgå i en kvalificeret teknisk dialog med vores dygtige kollegaer og samarbejdspartnere såvel som motivere parterne til at opnå de opsatte mål og resultater indenfor den ønskede tidsramme.

Du skal i samarbejde med gode og super dygtige kolleger arbejde med løbende optimering af vores eksisterende produktprogram og ikke mindst udvikle fremtidens produkter.

 


 

DINE PRIMÆRE OPGAVER BLIVER

  • Projektledelse herunder planlægning, design input/output, validering, verificering, risikoanalyse og økonomi/priskalkulationer.
  • Sikre fremdrift og overholdelse af projektplaner.
  • Projektering og dialog med samarbejdspartnere, internt såvel som eksternt.
  • Rejseaktivitet i noget omfang må påregnes.

 

Uddannelsesmæssigt kan der være flere indgangsvinkler til stillingen, f.eks. ingeniør, salgsingeniør, køletekni­ker eller lignende. Vi forventer følgende:

  • Du har erfaring med projektledelse og projektering.
  • Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.
  • Du har kendskab til og forstår vigtigheden af standarder og normer, herunder vil kendskab til ISO 13485 og ISO 14971 vil være en fordel.
  • Du har god teknisk forståelse og evnen til at sætte dig ind i kundens behov.
  • Du er målrettet, struktureret og detaljeorienteret
  • Du har drive, gode samarbejdsevner og lysten til at gøre en forskel – og forstår at motivere kolleger og andre omkring dig.

 




VI TILBYDER
Et spændende job i en branche i rivende udvikling, en uformel organisation, hvor kommandovejene er korte samt et godt socialt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det at spille hinanden gode højt. Med rette indstilling er her gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling.

 

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, til job@arctiko.com og skriv Projektleder i emnelinjen.  

Vi vurderer løbende indkommende ansøgninger. 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til os på ovenstående mail eller kontakte vores R&D Manager Tove Tækker Svendsen +45 2759 2333.

 

Vi ser frem til at møde dig!

Læs mere på www.arctiko.com

Subscribe

Do you want to keep up to date with the newest cooling options?

Copyright Arctiko © | All rights reserved
Hi, my name is Lars Strandby

I'm ready to help you if you have any questions. Call me at +45 7610 5705 or e-mail sales@arctiko.com